Maj 2004

Vi kom ud at gå lørdag aften. Det blev kun en lille tur – bare for at prøve det nye halsbånd og snoren. Jeg klarede det vist helt fint, selvom jeg skal vænne mig af med at gå med snoren i munden. Det er ellers det sjoveste.

I går kørte vi til stranden (det er noget med meget vand og sand). Jeg skulle være i det bageste rum i mors bil, mens vi kørte. Først syntes jeg ikke, at det var særlig sjovt, og det sagde jeg også, men så fandt jeg ud af, at der var blødt at ligge, og at jeg kunne se ud, og så var jeg ikke så utilfreds mere.

Hanhundehvalpen (4 mdr.), vi møder på stranden, er legesyg, men meget voldsommere end ”Tessa”, så vi går hurtigt videre.

Der er nu rarest i haven, selvom sådan et par skovduer kan virke temmelig overvældende.

Om eftermiddagen kommer Inge, Nina-Mai, Dim og Ole på besøg. De bliver længe, så vi kan nå at lege både ude og inde. Jeg bliver meget glad for Nina-Mai. Når hun kommer igen, får jeg måske lov til at sove hos hende.

I dag (den 3. maj) er mor ikke sød. Først vil hun have mig ud i regnen at gå tur. Så skal jeg være alene et par timer, netop da jeg er mest oplagt til at lege. Heldigvis kommer Inge og leger med mig, og så er det hele ikke så slemt.

Jeg vil bare lige sige tak for i går. Det var så herligt at få lov til at race rundt i din have og jeg synes du gjorde det rigtig godt, selvom du ikke er så stor endnu. Jeg kan godt lide at din far og mor ikke siger noget til at du graver i din have, jeg skulle jo også lige prøve da jeg kom hjem, men straks var der ballade, ens familie er ikke altid lige nemme, men i det store hele er de ikke så vanskelige, men de har en ide om at grave, det er noget de selv vil, så der skal jeg ikke blande mig. Jeg håber at du vil se mig en anden gang, for det var rigtig sjov at lege med dig, og du kan jo altid få nogle fiduser af mig, jeg kan en masse frække ting som er så spændende men ikke altid helt som det skal være. Vil du være min nye veninde? Jeg skal nok hjælpe dig med at banke dem der frække.

KÆRE TESSA
Jeg savner også dig og vil meget gerne lære nogle af dine tricks. Onsdage, fredage, lørdage og søndage er gode dage siger mor og far.
Lad os lave en aftale meget snart.

Den 4. maj.
I dag kører mor mig ud til et stort område med græsmarker, mange træer, søer, åer og et ”bjerg”. Der er også heste, køer og får. Vi når kun græsset og en granskov – men det er også rigeligt.

Jeg er glad for at være tilbage i haven igen. Mor har et stort kødben til mig. Det er spændende! Jeg skiftevis gnaver, kæler, leger og hygger mig i mine ”jungler”. Om aftenen går jeg tur med far i området lige uden for haven. Det skal vi hver aften, siger han, så lærer jeg nabohunde og – mennesker at kende. Vi sover godt om natten, selvom mor synes, det er for lidt.

Den 5. maj.
Her hilser jeg på Nina. Hun har hjulpet far og mor med at holde huset rent i mange år. De ”gamle” hunde syntes, det var gode dage, når Nina var her. Det kommer jeg helt sikkert også til. Mor og jeg kører til stranden og går en tur, der er lidt længere end sidst. Jeg henter de pinde, som mor kaster, i vandkanten. Det er ikke så farligt i dag. Hjemme er kødbenet der endnu. Godt nok. Vi nyder solen, og jeg tør jagte duerne. På aftenturen møder vi to piger, der gerne må klappe mig. Louise kommer ud fra nabohuset, og jeg bliver meget glad for at se hende igen. Hendes gave er nok den, jeg leger mest med. Lidt efter møder vi Pelle – en ældre foxterrier. Han har sin mor med, og han får lov til at snakke lidt med mig. Turen bliver lang på den måde, så jeg er sulten, da vi kommer hjem. Der behøver ikke at ske mere i dag.

Louise kommer på besøg, og vi leger rigtig godt med mine gaver og ting, jeg har fundet i huset og i haven. Der er bedst i skyggen, for solen bager på min sorte pels.

Det er ”store-veje-dag”. Far har ikke taget på, men det har jeg. Nu: 7,2 kg. Det er for meget i følge bogen, men mine ben er blevet meget længere, og jeg kan slet ikke spise alt det, der står på målebægeret. Heldigvis kan jeg da selv se på billederne, at jeg er fint slank.

En stor lastbil fælder Sten og Ullas (naboer) gamle, ikke særlig kønne grantræ. Det larmer og oser. Godt, man kan være inde. Da det er overstået, er der mandemøde på vejen. Jeg får lov at være med, fordi jeg er så lille (og kær).

Far planter krukker til. Jeg hjælper med at løsne jorden og fjerne urtepotter.

Det er ”Mors Dag”. Vi besøger Inge med blomster. Hun bliver meget glad for at se mig.

Vi kører til stranden. Først leger jeg for mig selv og med far og mor i vandkanten,

men så kommer en stor golden og hans far og mor forbi. Jeg viser dem, hvor skrap, jeg er, til at drøne og grave, og de får mig langt ud i vandet – så langt, at jeg næsten svømmer. De giver sig god tid, så jeg vil egentlig helst bæres tilbage til bilen. Men nej!

Hjemme får jeg mad, og nu gør det godt med en lur under sommerfuglebusken.
Før vi går i seng, hjælper jeg far med at sætte tulipanløg, og han går aftentur med mig. Så er den dag også brugt godt.

Den 13. maj 2004.
Jeg bliver vejet: 8 kg. Fint! Far og mor skal besøge mormor, som jeg ikke kender endnu, på et rekreationssted. Jeg kan ikke komme med, men jeg klarer fint at være alene et par timer, og får ros og knus.

Den 14. maj 2004.
Vi går ture hver dag nu. I dag går mor og jeg temmelig langt i det store område, som ikke er så farligt længere, for der skal være royalt bryllup i eftermiddag. Mor og far vil gerne se det i fjernsynet. Vi møder en sød, stor hund, som desværre er i løbetid og ikke må komme fri og lege. Dens far lover, at om tre uger skal vi få lov til en ordentlig drønetur.

Det royale bryllup er umådelig langt og kedeligt, men pludselig kommer pakkeposten med to bryllupspuder fra ”Politiken”. Jeg får lov at låne mors. Den har guldkvaster til at bide i og er et fint supplement til min hulebygning.

Den 15. maj 2004.
Vi er lidt søvnige i dag, men vi får da plantet flere krukker til. På stranden blæser det iskoldt, så vi sniger os ned på ”forbudt område” for at komme i læ. Her møder vi to piger og tre hunde, der heller ikke er så bange for strandvagten. Jeg leger godt med de to af hundene. Den tredje er lidt sur, men det må jeg også lære, siger far. Oppe på en stor græsplæne leger vi med pinde. Jeg henter og bringer fint og afleverer ca. hver anden gang.

Den 16. maj 2004.
I dag sover vi længe. Jeg hygger mig i sengen mellem far og mor. Efter morgenmaden hakker far ukrudt uden for mit hegn. Ret kedeligt, for jeg må blive i haven og kigge på. Heldigvis kommer Louise og hendes veninde forbi og snakker med mig.

Solen skinner varmt, så vi vælger stranden igen i dag. Jeg henter og bringer en masse pinde. Jeg er endnu ikke så modig, at jeg svømmer, men næste gang, vi skal herud, tager far og mor badetøj på og går med i vandet, siger de. Vi får se.

Det bliver lidt anstrengende i længden med alle de pinde. Hævnen er sød! Mor bliver dænget til over det hele med herligt, vådt, koldt sand! Jeg bliver bedre og bedre til at grave, men jeg øver mig også flittigt i haven derhjemme.

Det her er der ingen billeder af, for far er for sløv med kameraet. Men det skal alligevel med: Jeg møder fire mennesker og en enorm bull-dog med en kæmpe bjælke i munden. Den har den hentet ude i vandet. Far sætter mig straks i snor, men bull-dogens mennesker siger, at den godt kan lege med hvalpe. Nu går den vilde jagt. Jeg er ligeså modig, som jeg plejer at være over for andre hunde – og ligeså fræk. Og jeg viser, at jeg har lært i Askov, at når store hunde knurrer, skal jeg ikke prøve at tage deres legetøj fra dem. Midt i legen går mor og far. Jeg har ellers meget travlt – også med at sprøjte menneskene til med sand – men de to skal ikke tro, de kan slippe af med mig, så jeg drøner efter dem og bliver rost og knuset. Hvorfor mon det? Hjemme smager mors mad dejligt.

Et tiltrængt hvil med urtepotterne fra i går.

På aftenturen møder vi Pelle. Han er ellers sur på andre hunde, siger hans mor. Men mig vil han godt hilse på, når bare hun ikke klapper mig, for så bliver han jaloux. Ærgerligt, når jeg nu er så køn og lækker.

Den 20. maj 2004.

I dag er det Kristi himmelfartsdag, og far har fri fra arbejde.

Mor sender os ud på en lang tur i det store område. Vi skal høre alle nattergalene, siger hun.

Der er mange, også mange hunde med mennesker. Jeg er god til at lege med hundene og til at blive klappet af menneskene.

Selvom mor har haft travlt med at rydde op (mest efter mig) og bage, har hun min madskål klar, da vi kommer hjem.

Det er torsdag, og vægten kommer frem: 8,9 kg! Jeg må tage 1 kg på om ugen, så jeg synes godt, de kan give mig de sidste 100 g her og nu. Men, nej! Jeg må nøjes med en halv pære.

Hanna (Inges veninde) kommer for at se mig. Jeg er lige vågnet af middagssøvnen og er ikke særlig selskabelig, men pyt!

Hanna opdager rifter på mors og fars arme og bliver vist lidt bange for mine små, spidse tænder.

Jeg gør det jo ikke med vilje. Vi leger bare så godt. Men far siger, han glæder sig, til jeg har skiftet tænder (hvad det så skal betyde).

Selvom det er helligdag, skal krukkerne passer. Mor vander, og jeg nipper hoveder af.

Far hakker på ”volden”. Jeg vil gerne hjælpe, men det kniber med at kende forskel på blomster og ukrudt, og så ser hakkejernet lidt farligt ud.

Hente-og ruskeleg med mor på tæppet i solen er sikrere, og dørtrinet er et smart sted at sove og følge med på en gang.

På aftenturen finder vi et farligt vildnis. Vi kommer hjem igen, men jeg tror, far også var ved at komme i tvivl undervejs.

Efter godnattisning i haven be'r jeg selv om at komme ind. Jeg kan gøre mig meget lang, når jeg står på bagbenene.

Den 21. maj 2004.
Mor og far har fri igen. Mor har travlt i køkkenet, men far vil meget gerne gå tur. Vi kører ud til Ishøj Dyrepark. Der er køer og får og hjorte. Dem er jeg temmelig ligeglad med. Men så møder vi Tessa! og hendes mor, Kirsten. Tessa har haft dårlig pote. Derfor har hun ikke besøgt mig længe. Nu får vi lov til at lege, men alt for kort tid, for far og Kirsten synes, Tessa er for voldsom uden for min have. Jeg er slet ikke enig og stikker i det vildeste hyl, jeg kan. Jeg gør også meget farligt, men det generer ikke far. Jeg kommer i snor og må sige farvel. Surt! Der er ingen billeder i dag, for far siger, han ikke kan styre både mig og kameraet, når der er andre hunde. Mere surt!

Den 22. maj 2004.
Jeg er på besøg hos Kirsten (Tessas mor) og Keld (hendes mand) i deres forretning. De sælger blomster. Jeg vælter ingenting, for Kirsten og Keld sætter sig på gulvet og beundrer mig, mens kunderne må finde sig i at vente længe. En dame kommer ind med en lillebitte hund i en snor, som hun slipper, og som glider hen over gulvet. Lynhurtigt får jeg fat i den, og nu er det mig, der går tur med en hund. De voksne griner, men det er der heller ingen billeder af, for far har selvfølgelig glemt kameraet.

Om eftermiddagen kommer Inge. Hun har savnet mig og bliver længe. Det er rigtig hyggeligt, men Inge vil helst lege hele tiden, så da vi har fulgt hende hjem, er jeg helt udmattet. Jeg plejer jo at holde nogle gode pauser. Den nat skrumler jeg slet ikke rundt i soveværelset. Jeg er faktisk temmelig ligeglad med, om far og mor ved, jeg er der.

Den 23. maj 2004.
Tidligt op, og ud at høre nattergalene. Der er virkelig mange i det store område. Jeg er nu mere interesseret i alle de andre hunde, der også bliver luftet tidligt. Jeg er overhovedet ikke bange for nogen af dem – kun glad, hvis de gider lege.

Senere på dagen får vi besøg af Britt. Jeg bliver så begejstret, at jeg tisser på gulvtæppet. Køkkenrullen kommer i sving, ingen siger noget til mit uheld, men vi skynder os ud i haven. Her kan vi fortsætte gensynsknusene, og jeg viser Britt, at jeg godt kan kende den legering, hun kom med, den første gang vi sås. Hun siger, at nu må mor og far snart sørge for at skulle være væk så længe, at hun kan komme og passe mig. Jeg glæder mig også.
Mor og far lader mig faktisk være alene, efter at Britt er kørt. De skal besøge bedstemor. Det kan jeg godt klare, mener de, og det går også fint.
Ja! Tænkte jeg det ikke nok! Her skulle der have været et billede af mig og Britt. Men far glemte at fotografere. Han skal tage sig lidt sammen, skal han!

Den 24. maj 2004.
Så er miniferien forbi. Far kører allerede kl.6.00, og mor lægger aviser frem, så hun skal også af sted. Vi når at gå en god tur inden, og jeg får ikke brug for aviserne, mens hun er væk. Men hun kunne godt vænne sig til at have papir ved hånden, når hun kommer hjem, for det der med at tisse af glæde vokser jeg nok ikke så hurtigt fra. Mor vil gerne lege og lægger tæppet ud i haven. Så har jeg et sted at ”have helle” mellem drøneturene.

Far kommer hjem, og nu vil mor have et billede. Det her er så, hvad jeg kan mande mig op til.

Den 26. maj 2004.
Mor og jeg er i haven, da Louise cykler forbi og råber ”Hej!” Jeg skynder mig op til hegnet, men hun har så travlt, at vi ikke når at hilse. Hun skal nok til fodbold. Ærgerligt!
Jeg surmuler lidt med mit kødben, og så drøner jeg pludselig af sted. Viola og Olav går forbi på vejen! Bare de nu har tid! Det har de – masser! Især Viola kan slet ikke løsrive sig.
Og så er der billeder!

3 fine fotomodeller i iskold sommernordenvind.

Den 27. maj 2004.

9,9 kg – og snart for stor til hyggekurven i stuen.

Den 29. maj 2004.
Det er pinselørdag, og der er fest på hovedgaden. Far tager mig med derop for at se, hvordan jeg klarer postyret.
Det går fint. Jeg bliver klappet og beundret af mange fremmede, men det tager jeg helt roligt. De mange nye lyde kan heller ikke bringe mig ud af fatning.

Men det er skønt at møde Britt, som passer Høje-Taastrup Teaterforenings og Taastrup Amatørscenes stande. Vi får et stort knus, og hun bliver helt grå, for jeg har været nødt til at rulle mig i gruset på en parkeringsplads. Jeg skulle jo kæles på maven. I blomsterforretningen byder Keld på en godbid, men far siger nej tak uden at spørge mig. Uretfærdigt!

Far henter Nina-Mai (min kusine) i Nivå, og vi kører alle sammen til stranden. Vandet er stadigvæk koldt, far og mor har ”glemt” badetøjet, så jeg må nøjes med at hente pinde og prøve at begrave Nina-Mai i sandet. Det kræver en del energi, -

- og en kæletur på tæppet hjemme i haven kommer lige tilpas.

Mor laver snobrødsdej, Hun kan ikke lide at få dej på fingrene, så far og Nina-Mai må styre alle pindene. Brødene bliver næsten ikke brændt. Mor vil godt være med til at spise dem og alt det andet, der er på bordet. Jeg spiser ikke med, for jeg har min egen madskål til min egen mad, som jeg elsker. Men vi sidder udendørs, og derfor må jeg godt få knus ved bordet.

Under bordet er myrerne skægge at se på, men svære at fange efter en lang dag.

Solen skinner. Stranden igen. Far har shorts og sandaler på. Vi går ud i vandet, og jeg svømmer næsten – men kun en gang. Hjemme leger jeg rigtig godt med Nina-Mai. Hun er sød og meget tålmodig. Jeg bestemmer helt tempoet og får en lækker godbid, hun har haft med (mor kommer lidt mindre i min madskål).

Inge kommer på besøg. De bager snobrød igen og hygger sig ved aftensbordet i solen. Jeg nyder at høre dem snakke, og de glemmer bestemt ikke, at jeg er der.

Vi går tur i det store område. Jeg følger fint med uden snor. Bedstemor kommer hjem i morgen, så der skal ordnes lidt i hendes hus og have i Gentofte. Bagefter besøger vi hende på ”Tranehaven”. Det er første gang, hun ser mig. Jeg er køn og sød, synes hun, lige til jeg bider i et plaster, hun har på fingeren.
Vi siger farvel og kører Nina-Mai hjem til Nivå. Jeg hilser på hendes mor, far og hamster og kysser hendes kanin, der ikke gider lege. Så skal vi hjem. Jeg er så træt, at jeg næsten ikke gider gå godnattur, selvom far korter den af.
Mor lægger Nina-Mais hovedpude i min seng. Det er rart, for jeg savner hende allerede.