2006
Den 19. januar
Bedstemor fylder 90 år. Hun er på et sted, der hedder ”Tranehaven” efter en
tid på hospitalet. Vi dækker bord i forhallen, så jeg kan komme med ind, men
jeg får ingen kage og kommer heller ikke med på billedet. Bedstemor er glad
for at se mig, så jeg får en hyggelig eftermiddag.
Den 29. januar
Det er Nina-Mais fødselsdag. Hun fylder 15 år. Far har glemt kameraet, men vi
har en dejlig dag
Februar
Vinterferie. Klara kommer på
besøg. Først præsenterer jeg Klara for min pindebunke - hentet på mine ture.
Vi leger på isen og svømmer i lagunen. Senere tager vi en tur i haven, men så
vil vi også gerne ind at fortsætte der. Det bliver tid at afprøve sengene og
kurvene. Klara ved, at vi må være i fars og mors senge. Vi vælger dog at være
i samme kurv i stuen i stuen i varmen.
Den 3. marts
Jeg fylder 2 år. Inge sender en flot dinusaurus-bamse. Den kan pibe. Vi kalder
den Dino. Jeg bliver glad for den og passer stadig godt på alt mit legetøj,
der fylder godt i mine kurve og i haven.
Forår
Endelig er sneen smeltet. Som så mange gange før kommer næstnabo Tine på besøg
med sin hund Matti. Vi træner lidt og får nogle gode lege- og løbeture.
Påske
Nina-Mai kommer på besøg et par dage. Vi hygger os meget. Men 2. påskedag
ringer Ole, at Nina-Mai skal skynde sig at pakke for vi skal alle sammen mødes
på bedstemors plejehjem, hvor hun er flyttet ind for nylig. Bedstemor er død i
nat.
Sommer
Sommerferie. Klara skal være
her i 14 dage i denne omgang. Det er længe men jeg kan godt tage nogle
ekspeditioner for mig selv op i de grusbjerge, alt det nye byggeri (og det er
meget) afstedkommer. På vores ture træffer vi mange søde hunde og mennesker.
Matti er glad for både mig og Klara og finder sig i at blive trænet lidt af
Tine.
Efterår
Ole, Dim og Nina-Mai har fået hund, en Field Trial Spaniel ved navn Charlie.
Han er bare et år, men står ikke tilbage for noget. Han svømmer og leger fint
og hopper frejdigt op i min kurv, selvom jeg tydeligt viser at det er
hviletid.
Nytår
Nytårsaften har vi besøg af Matti og Charlie. De skal blive til næste dag, for
deres forældre skal til larmende fester. Vi leger inde og ude og i sengene.
Matti og jeg er snu nok til at skiftes til at tage et hvil, mens stakkels
Charlie er på banen konstant. Vi havde en god nytårsaften. Ingen blev for
alvor bange for fyrværkeriet.