2007

Inge sætter sig i fars tv stol. Jeg er vant til at sidde hos far her. Inge bliver lidt forskrækket, da jeg pludselig hopper op på hende, men hun tager det pænt og hygger sig.

På vores weekendture møder vi tit Dixon med hans far og dennes ven. De er meget søde, men en gang imellem snakker de voksne så meget, at jeg bliver lidt utålmodig.

Vi har en meget mild vinter. Alligevel vælter sneen en dag så voldsomt ned, at far må blive hjemme fra arbejde.

Ole tager på skiferie, Dim arbejder, Nina-Mai passer skole og hest, så Charlie er hos os en uges tid. Vi enes fint.

Vi får besøg af mors grandkusine. De har ikke set hinanden i ca. 50 år. Der er meget at tale om. Derfor bliver der ikke tid til at fotografere mig.

Endelig – efter et helt år kommer jeg i løbetid. Vi passer Buster. Han er kastreret, så vi kan godt lege i haven.

Det er sværere med de andre hanhunde, der ofte kigger ind gennem mine huller i hegnet.

En dag får vi besøg af en flatcoated retriever. Vi tror, det er Silas (en af mine legekammerater), men han har hverken halsbånd eller skilt med telefonnummer, så vi kan ikke følge ham hjem. Politiet får at vide, han er hos os. Ingen henvender sig. Efter 7 timer er vi for min skyld nødt til ved politiets mellemkomst at lade en kennel afhente ham. Han er øretatoveret så vi håber han kommer hjem til sine ejere.

Heldigvis er min løbetid snart forbi. Jeg trænger til at hilse på alle hanhundevennerne, og deres ejere trænger til at få fred. Der har været et gevaldigt hyleri i mange hjem.

Nu har vi fundet ud af det. Silas var her i mange timer. Far og jeg har snakket med Silas og hans forældre. Silas husker godt mig, og når jeg ikke er i løbetid, kan vi sagtens lege i vores have. Det var træls, at jeg skulle ligge i soveværelset, mens Silas havde hele huset og haven med far. Vi håber på bedre tider.

En aften får vi besøg af Nelson, som bor længere nede ad vejen. Hans mor og far har gæster fra Norge. De vil gerne på ”Bakken”, før den lukker for i år. Nelson er en sød gæst.

Jeg har længe været syg af allergi. Jeg taber pelsen visse steder og bliver rød på huden. Far og jeg er tit til dyrlægen, hvor jeg får indsprøjtninger. Det tager jeg pænt. Desværre sørger dyrlægen for, at jeg får shampoo med hjem. Det betyder bad, og det er bestemt ikke populært.

Da Mumba, min meget gode ven, får ræveskab, besøger vi dyrlægen endnu engang for at få den første af 4 forebyggende indsprøjtninger. Det gør ondt, og jeg leverer mit livs højeste og længste hyl. Far tager det roligt, men dyrlægen er helt ulykkelig. Heldigvis klarer jeg de næste 3 uden en lyd. Nu synes far og mor, at jeg har fortjent en trøstpræmie. Jeg får en kæmpe hund. De kalder ham Luffe. Først er jeg lidt i tvivl om, hvad han skal gøre godt for, men nu er han fast og blødt inventar i min yndlingskurv.

Det er efterårsferie, og jeg passer Clara. Vejret er smukt, vi får gode ture og plukker frugt og blomster.

Den 24. november er far Ole, Dim og Nina-Mai til mors morbror Erlings begravelse i Odense. Han blev 96 år gammel. Jeg passer Charlie imens. Da de kommer hjem laver far hurtigt noget mad og vi hygger os sammen med Inge.

Far har fået juleferie. Ole, Dim og Nina-Mai er rejst til Thailand og jeg må igen passe Charlie. Vi får en masse julegaver og hygger os med Inge juleaften.