Oktober 2004
Den 1. oktober 2004.
Far har Clara med hjem. Hun skal være her i 2 uger, for hendes familie skal til USA.
Mor er lidt nervøs for, om hun nu kan styre os begge to på turene, for Clara er ikke vant til at komme, når der bliver kaldt. Men hun er meget sød og vil gerne hilse på og lege med alle. Far vil tage et par fridage, og Nina-Mai kommer nogle dage i efterårsferien, så det skal nok gå.
Den 7. oktober 2004.
Vægt: 22,6 kg.
Den 14. oktober 2004,
Vægt: 22,6 kg.
(Jeg stoler altså ikke rigtig på den vægt.)
Den 18. oktober 2004.
Far er kørt med Clara her til morgen. Mor og jeg er kede af det – men også
trætte.
Der har været megen tumlen og gode lange ture.
Clara havde sin egen kurv med, men hun sov i min i soveværelset. Somme tider var hun i sengen hos os andre. Så kneb det lidt med pladsen, men det var ret hyggeligt.
Vi har rørt os så meget, at Clara er blevet virkelig flot at se på, selvom hun har fået de afmålte portioner af sin medbragte mad + kødben og frugt, når jeg fik.
Mandag den 11. oktober var far og jeg alene i skole. Men onsdag fik Clara lov til at komme med for at se på brugsprøverne. Mine kammerater klarede det fint, og vi havde en flaske med til Birthe som tak for denne gang.
Far og mor har bestemt, at jeg skal til prøve den 6. november. Så er jeg fyldt 8 måneder.
Den 20. oktober 2004.
Mor ringer til dem, der afholder brugsprøven. Vi er velkomne – men prøven er
skudt frem til den 30. oktober, og så er jeg ikke fyldt 8 måneder. Hjælp! Jeg
skal vente endnu engang! Nu er jeg ellers lige parat!
Den 21. oktober 2004.
Vægt: 23,1 kg.
Den 30. oktober 2004.
Vægt: 23,7 kg. (Det lyder sandsynligt.)