April 2004

Pigetur i den store, lyse stue med Birgitte, Mikael, Kirsten og Mogens, som fotograferer.

I dag er ”farmor” og Nina-Mai med på besøg for at lære mig lidt at kende.
Kirsten er meget glad for ”Mor Yellow”. Hvem er ikke det?

Kirsten har svært ved at slippe mig (Sif), men nu forlanger Mogens, at ”de voksne” og jeg poserer i gården i forårssolen.

Nu er der travlt på Stenagervej. Mange kommende hvalpeforældre lægger vejen forbi. Birgitte, Mikael og ”Mor Yellow” tager gæstfrit imod. Jo oftere vi ses, jo bedre. I dag får jeg kun Basse med ind i stuen. Han skal ikke selv have besøg, så han kan passende sætte lidt liv i mig. Jeg har tumlet rundt med de andre hele morgenen og har mest lyst til at hvile mig bag sofaen eller i den store kurv.

- men det er altså skæggere at bide (hårdt) i fingre, hår, snørebånd og tøj.

De 2 ruhårede gravhundetæver præsenteres. De er fine, dygtige og meget søde, men de skal nu ikke stjæle hele opmærksomheden.

Nu er jeg altså bare lidt sur. Mogens og Kirsten har været her igen.
Helt fint – men billederne! :

Søvnige, uoplagte hvalpe, der absolut skal løftes op og give knus. Hvor var kameraet, da jeg vandt min store sejr?

Det gik sådan til:
Mikael skulle vise drengene frem for en ny familie. Jeg blev sat i sofaen hos Mogens og Kirsten, mens drengene blev beundret og fik lov til at tumle rundt. Det tog lang tid for de nye at vælge en af dem, men endelig gav Birgitte mig lov til at lege med. Ene pige mod tre drenge! Jeg nød det! – og drønede så meget rundt, at Mikael måtte have fat i mit nakkeskind. Op til Mogens og Kirsten igen for at slappe af, mens den nye familie blev fulgt ud. Gravhundene i rummet ved side af savnede vist lidt opmærksomhed. Birgitte lukkede dem ind. De skulle selvfølgelig klappes, så jeg så mit snit til at komme ned på gulvet.
OG SÅ: Med Mikael som rygdækning angreb jeg den største af gravhundene! Kampen rasede! Men jeg var hurtigst og farligst og skulle kun samle kræfter hos Mikael et par gange, før jeg havde gravbæstet liggende på ryggen under mig. Og Mogens, der ellers er alle vegne med sit kamera, havde bare været betaget tilskuer. Ingen billeder! Lidt sur – altså – men jeg sover nok godt i nat.

Det er en forstyrret dag. Der kommer familier på besøg hele tiden. Birgitte og Mikael forklarer og skriver en hel masse. De deler også mad, papirer, blade og bøger ud. Familierne kører igen, og så er der pludselig en mindre af os i den store kasse i køkkenet. Underligt!
Da Mogens og Kirsten endelig dukker op, er jeg så udmattet af alt det renderi, at jeg falder i søvn i sofaen mellem dem. De får kaffe, forklaringer, papirer og gaver. (Der er en hemmelig gave til mig fra ”Mor Yellow”.) Mogens vil gerne hjem, før det bliver mørkt, og så løfter han mig bare sådan lige op og tager mig med ud til sin bil. Jeg bliver anbragt på skødet af Kirsten, der sidder på bagsædet.

Birgitte og Mikael siger ingenting. De vinker bare til os, da vi kører. Jeg sidder meget godt, så jeg vælger at slappe af, indtil Kirsten siger, at hun skal tisse. Det kender jeg godt, og jeg finder mig i at side hos Mogens på forsædet, til hun kommer igen. Her er også meget bedre udsyn. Men det er der ingen, der tager hensyn til. Kirsten får mig tilbage, og selv ikke mine vildeste pib og skrig kan blødgøre de to (som jeg åbenbart skal kalde far og mor nu). Jeg kan lige så godt lægge mig til at sove.

Så er vi i Taastrup. Det gik hurtigt
Far siger, at der er kommet en mail til mig, men at jeg lige skal en tur i haven, før jeg får den læst.

Kære Sif!
Jeg vil gerne ønske dig velkommen "hjem" til Taastrup.
Jeg ved, du vil få det super dejligt hos Kirsten og Mogens.
Du er en meget heldig hund!
Jeg glæder mig meget til at se dig og til den første gang,
jeg skal passe dig.

Mange kærlige hilsner
Britt - "the hundesitter"

Endelig madtid. Jeg har næsten ikke spist noget i Askov i dag, så det er godt, at Birgitte har givet mig mad med.

Aftisning – og så op i min nye kurv til den hemmelige gave: et af ”Mor Yellow´s” håndklæder! AAH! Mor kan nå mig med hånden, og vi bliver enige om, at jeg ikke behøver at være i sengen. Der er for varmt under dynen. Jeg har det fint med et lille tæppe, som jeg kan sparke af.

Den 29. april. Jeg har sovet godt og vågner kl. 5. Mor og far vågner også, og jeg kommer i haven. Jeg gør, hvad jeg skal, og så er der morgenmad, Herligt! Bagefter kan jeg godt mærke, at jeg ikke har sovet så mange timer. Vi går ind i sengene igen og får nogle gode knus, før jeg glider ned i min kurv. Da jeg vågner, er klokken 8. Jeg går tur i haven og leger med far.

Senere lægger mor et tæppe ud på græsset i solen. Der er meget at lave: Roser skal ”beskæres”, blomster nippes, små huller graves og legetøjet ikke forsømmes. Så er det rart at kunne puste ud under magnolietræet, som skygger og drysser fine, hvide blade. (Mikael har ret: Jeg er dygtig til at hente, bringe og aflevere ting og får meget ros.)

Om eftermiddagen får vi besøg af Britt og Mogens´ mor, Inge. De har begge to fine gaver med, og efter en god lang middagslur er jeg lige i humør til at afprøve dem. Jeg får ros igen, fordi jeg virker så åben og tryg. De glæder sig begge to til at passe mig. Nabo Viola kommer også med gaver, men jeg sover, og så vil hun hellere komme igen en anden gang. Nu har jeg prøvet gaverne. De er rigtig gode at bide i og drøne efter. Far har også købt gaver: En fin vægt (jeg vejer 5,4 kg nu og skal vejes hver torsdag) og en kurv som gravhundenes. Mor har lagt hynder og vattæppe i. Den er rigtig lækker, og den står ved siden af hendes seng. Den lille kurv er kommet ind i stuen, så jeg kan hygge mig i den om dagen.Det er ved at blive mørkt. Måske er det snart sengetid. Jeg skal have ”Mor Yellow´s” håndklæde med i seng. Alt i alt har det været en god dag, selvom jeg har pebet en lille smule. De andre er her ikke, og der er så meget nyt. For eksempel suger gulvtæpperne ligeså godt som græsset, og alligevel får jeg kun ros, når jeg tisser udendørs.