August-december 05
I efterårsferien kommer Klara på besøg. Vi har en
herlig uge- leger, svømmer og sover.
Jeg viser Klara, at jeg har lært at springe ud fra badebroen. Det kan hun ikke.
Ellers har jeg travlt med at gå og cykle lange
ture og lege med mine mange nye kammerater
og snakke med deres forældre. De siger, jeg er køn og sød og glad.
Juleaften bliver lidt underlig, for mor er sløj,
og far og jeg må køre alene til Inge med den and,
mor har stegt,-og sovsen. Maden står ved siden af mig i bilen; men selvfølgelig
rører jeg den ikke.
Inge giver mig en tøjisbjørn, som jeg passer godt på. Af mor og far får jeg en
eskimobamse.
Vi kalder ham Eskild.
Inge har pyntet fint op. Alligevel bliver vi der ikke så længe, for vi skal hjem
at se, hvordan mor har det.
Heldigvis går det bedre.
Nytårsaften bliver vi hjemme. I år er der ikke
meget fyrværkeri, for der har været
en fyrværkeriulykke i Jylland med mange brændte huse. Det lidt, der er,
er jeg ligeglad med. Vi hygger os bare.
Godt nytår