Juli 2004

Jo, jo. Far har købt en ny, stor hyggekurv til stuen. Men jeg slapper nu bedst af på min egen måde.

I dag er jeg 4 måneder. Jeg får en tøjhund, Vuffe, og en neglesaks. Vuffe er blød med poter, ører, snude og hale til at gnaske i. Jeg giver ham en rusketur rundt i haven, og så er vi fine venner. Han skal bo i min kurv i stuen. Neglesaksen er også god nok. Der kommer kun et lillebitte piv fra mig, da far og jeg prøver den.

Ved stranden springer jeg ud og svømmer næsten som en voksen hund.
Bagefter graver jeg mig tør i solen under mors sten. Vi er heldige, for selvom der er en masse sorte skyer, regner det ikke, før vi kommer tilbage til bilen. På hjemturen har vinduesviskerne travlt med at holde forruden klar.

Foran vores bryggersdør, i ly for regnen, sidder en kæmpebamse, og der er et kort på døren. Viola har hørt om min ”fødselsdag”. De har hejst flaget for mig og syntes, jeg skulle have en gave. Hvor bliver jeg glad. Op i kurven med bamsen, som mor døber Bumse, og som jeg undersøger på alle leder og kanter, før jeg trimler omkuld oven på ham. Han er stor og tryg og god. Med ham og Vuffe i kurven er det svært at føle sig ensom.

Den 5. juli 2004.

Det er mig. Jeg synes selv, jeg ser meget skarpsindig ud.

Skole.
Det er meget bedre nu. Jeg går pænt det meste af tiden og bliver siddende, næsten til far når tilbage til mig. Vi har også trænet på turene og hjemme. Dummyen er med, men der bliver ikke tid til at prøve den. Kan man nu forstå, at det er vigtigere at kunne sidde stille – alene?

Den 8. juli 2004.
Vejedag: 14,3 kg. Godt nok.

I dag er det Louises fødselsdag. Hun bliver 12 år. Flaget bliver hejst i hendes have. Far sætter flag i hendes hæk, og lægger en gave fra mig på hendes trappesten. Om formiddagen kommer hun for at sige tak, og vi leger hyggeligt i min have en lille times tid. Hun fortæller om sine mange, fine gaver. Solen skinner selvfølgelig, for hun har været rigtig sød. Det er mor og jeg glade for på vores formiddagstur. Mor behøver ikke gummistøvler, og jeg når at tørre efter min svømmetur i vandbassinet.

Når mor har glemt at ”tisse mig af”, får far vandet tæer, når han kommer hjem. Og mor må i gang med køkkenrulle og klud, hvis vi ikke når haven, før vi goddagknuser. Så glad bliver jeg! I dag kan vi hygge ude. Pludselig kommer der en lille hundegøen fra anlægget bag vores have. Jeg svarer! Det er første gang, jeg gør i vågen tilstand. Det lyder klart og dybt – ikke spor hysterisk. Jeg er stolt, men lidt usikker. Kan der virkelig være så stor lyd i mine 14,3 kg?

PS: Vi husker at øve hver dag. Jeg glæder mig til at vise hvor dygtig, jeg er blevet, på skolen på mandag.

Den 12. juli 2004.

Det er ferie.

Om morgenen sover vi lidt længere og hygger i sengen; men om aftenen skal vi i skole, for det er sidste gang i ”børnehaveklassen”.

Vi er alle sammen blevet meget dygtigere til at gå, sidde og høre efter.

Apportering i vand er svært første gang. Men jeg kan jo og venter utålmodigt på min tur. Selvfølgelig tager mor kun et billede af en, der skal have hjælp af overlæreren.

Den 13. juli 2004.

Selvom far og mor savner sol og varme, og regnen gør det svært at lege i haven, er der dejligt i det store område og ved stranden.

Køerne er blevet selskabelige. (Jeg har fået respekt for det elektriske hegn!)

Et ”kaninudspring” – og jeg stikker næsten til havs!

Jungleudforskning.

Helt alene passer jeg på verden.

Den 15. juli 2004.

Vægt: 14,8 kg.

Nu taber jeg mine første tænder. Det bløder lidt engang imellem, men de nye, der er kommet, ser fine ud.

Den 17. juli 2004.

Ved stranden møder vi en meget stor labrador. Han er 3 år, men alligevel med på en ordentlig legetur. Han er også meget kærlig.

Den 18. juli 2004.

I dag er der retrieverstævne i Vordingborg. Her kan man få at vide, hvor køn man er lige nu. Der kommer en masse hunde, som ikke må lege. Det varer længe, før der sker noget, synes jeg. Mor og far lytter opmærksomt til en, der fortæller os, hvad der skal ske. Det er noget med at gå pænt og stå pænt. Det sidste må far klare, for det har vi ikke lært i børnehaveklassen.

Endelig bliver babyhvalpene kaldt frem. Først skal vi gå rundt i ring. Det kan jeg.

Så skal vi hen til dommeren en ad gangen. Det kniber med at stå rigtigt, selvom far har fundet et lille, surt æble, som han lokker med. Dommeren er tålmodig og sød, så jeg hopper op og giver ham et kys.

Her er, hvad han synes om mig:

Overraskelse: Tænk! Vi møder Birgitte og min søster Lindsey! Herligt, at der er nogen, vi kender, og som vi må snakke med. Birgitte giver dommeren ret i, at jeg godt må være lidt tykkere. Ellers synes hun, han har skrevet mange pæne ting om mig. Mor lover at sætte madrationen lidt op, for Birgitte ved, hvad hun taler om. Det var jo hende, der lærte mig at spise rigtig hundemad. På hjemvejen bliver jeg luftet og får en svømmetur, og så besøger vi Inge for at fortælle hende, hvad vi har oplevet. Vi nyder at ses, selvom jeg efterhånden er godt mør.

Mor og far har bestemt, at jeg skal rykke op i næste klasse og følge med, så godt jeg kan. De fleste af mine nye kammerater er ældre end jeg, meget dygtigere og slet ikke legesyge. Heldigvis kan jeg først gå op til brugsprøven, når jeg er 8 måneder. Der er god tid, og jeg kan gå klassen om. Alligevel træner jeg det samme som de andre – længe, synes jeg. Far bliver også træt. Vi har brug for en god, lang søvn.

Hurra! En helt almindelig dag med de sædvanlige ture og kun lidt træning. Jeg går heller ikke af vejen for en granddanois.

Vi får besøg af Britt og hendes kæreste, Michael. De har gaver med til mig, og jeg bliver knuset og beundret. Jeg opfører mig rigtig pænt, for jeg vil gerne se dem igen. Desværre varer det længe. De skal ud at sejle i Michaels båd i ferien. Men vi glemmer os ikke!

Den 24. juli 2004.

Bedstemor giver kaffe, og jeg leger ”and” med hende i sofaen.

Den 26. juli 2004.

Skole. Jeg søger, henter og bringer fint, men afleveringen er ikke helt korrekt endnu. Vi har vist trænet den forkert og får en masse gode råd af læreren. Nye lektier – men der er heldigvis god tid, til jeg må gå op til prøve.